SPAR 10% MED KODEN "BLACKWEEKS" I UGE 48 + 49.
BLACK WEEKS: SPAR 10% MED KODEN "BLACKWEEKS" I UGE 48 + 49!

Hvorfor bør du vælge Conteco frem for et cementgulv?

Cementgulve er i stigende grad blevet populære i den danske boligindretning, da de kan tilføre et urbant og eksklusivt look til hjemmet. Et look som både passer ind i den nordiske minimalistiske boligtrend, men som er i tråd med den trendy New Yorker bølge. En stil hvor huset eller lejligheden indrettes med store spejle, indrammede glasvægge, skydedøre, store potteplanter og selvfølgelig blanke, grove overflader i opholdsrum og badeværelser.

Tre billede af badeværelser med diy beton

Cementgulvet er dog ikke den eneste mulighed, du har, hvis du går rundt med en drøm om et eksklusivt betonlook på badeværelset, et overfladebehandlet cementgulv i køkkenet eller lignende. Der findes også råbeton, microcement, epoxy, polyuretan med flere, der alle har fordele og ulemper.

Vi mener, at du skal kunne tage et oplyst valg. Af den grund har vi i denne guide sammenlignet lakbehandlede, spartlede cementgulve med Contecos gør-det-selv betonløsning, så du kan blive klogere på de to muligheder, inden du kaster dig ud i dit næste cementgulvsprojekt.

Når du har læst artiklen, vil du vide, hvordan et cementgulv adskiller sig fra Contecos betongulve, samtidig med at du vil være bedre informeret om alle de fordele og ulemper, du kan støde på ved et spartlet cementgulv, så du til sidst kan træffe et mere oplyst valg.

Brug indholdfortegnelsen og få dit svar hurtigt:

1. Kort fortalt: Hvad er forskellen?
2. Hvad er et cementgulv?
3. Fordele ved et cementgulv
4. Ulemper ved et cementgulv
5. Cementspartel bør håndteres af professionelle
6. Conteco er dit ideelle gør-det-selv projekt
7. Cementgulv på badeværelset
8. Cementgulv er op til 10 gange tungere end Conteco
9. Cementgulv tager lang tid at lave
10. Maling af cementgulve
11. Varige skader i cementgulve
12. Bestil Conteco i dag
13. Kontakt Conteco

Betongulv gør det selv stue

Kort fortalt: Hvad er forskellen?

1. Etableringstiden på cementgulve er markant længere end på Contecos gør-det-selv beton. Dit projekt kan være færdigt i løbet af 1 til 2 dage ved brug af Contecos beton, hvorimod det vil tage mellem 5 – 10 dage ved brug af spartlet cement.

2. Et cementgulv er ikke et gør-det-selv projekt og bør udføres af professionelle håndværkere. Conteco beton til gulve er derimod ideelt til gør-det-selv projekter.

3. Et cementgulv kræver ofte et undergulv af beton, hvis det ikke skal slå revner. Det kræver derfor et større forarbejde, hvis du skal have lavet et cementgulv i køkkenet eller andre steder i hjemmet. Conteco gør-det-selv beton kan derimod bruges på alle typer af overflader.

4. Cement er ikke designet som en færdig behandling. Derfor er det de færreste topbehandlinger, der kan bruges direkte på cementgulve. Du får derfor et begrænset antal muligheder med cement, når det kommer til design og look. Ved brug af Conteco beton får du til sammenligning et utal af valgmuligheder, når det kommer til farver, udtryk og overfladestruktur.

5. Et cementgulv må forventes at være op til 10 gange tungere end et Conteco betongulv. Cementgulve kræver derfor større krav til gulvets øvrige konstruktion end Contecos betonløsning.

Hvad er et cementgulv?

Flere og flere går med drømmen om at skabe det perfekte nordiske, minimalistiske hjem, hvor enkelthed og eksklusivitet er i fokus. Her vælger mange at ty til cementgulve for at opnå et upoleret og råt look, der passer ind i tidens tendenser med et urbant storbys udtryk i boligen. Det har medført at cementgulve er blevet mere populære i de små hjem rundt om i Danmark. Men hvad er cement i grunden egentligt?

Cement er i sin grundform et mørtelstof, også kaldet et bindemiddel, der opnår sin styrke i kontakten med vand. Det har i mange år været brugt i byggeindustrien som et af bestanddelene i beton og nogle former for mørtel. Størstedelen af indholdet i cement er brændt kridt eller kalk, der sammen med sand skaber grundbasen for det grå pulver, som ved sammenblanding med vand bliver til det cement, man bruger til gulve, fundamenter og andre konstruktioner.

Hvis du vil lægge et spartlet cementgulv i dit køkken eller et andet sted i dit hjem, kræver det ofte et undergulv af beton, hvis det ikke skal slå revner. Derudover er de fleste cementspartler udviklet med henblik på, at en anden belægning som træ, klinker eller vinyl skal lægges ovenpå. Af samme grund er det de færreste topbehandlinger, der kan få vedhæftning direkte på spartlede cementgulve.

Contecos gør-det-selv beton kan derimod lægges på både hårde og bløde belægninger i et tyndt lag uden at sprække eller slå revner. Det betyder, at du ikke skal støbe et nyt fundament, førend du kan anlægge betonen, selvom der også er forarbejde ved anvendelse af Conteco. Dermed får du flere anvendelsesmuligheder og mere fleksibilitet i dit projekt, som sikrer, at du kan få det, præcist som du ønsker.

Fordele ved et cementgulv

Rediger
Fordele ved et cementgulv
✅ Slidstærkt: Cement er et meget slidmæssigt stærkt materiale, hvis det er lavet ordentligt. Et cementgulv er derfor en langvarig løsning, så længe det er lavet af professionelle.

✅ Rengøring: Spartlede cementgulve er nemme at rengøre grundet deres glatte overflade. Det medfører, at bakterierester ikke kan gemme sig i revner og sprækker. Overfladen på et cementgulv er derfor let at holde rent.

✅ Prisvenlig løsning: Et cementgulv er et budgetvenligt alternativ. Til gengæld skal du kompensere for prisen med etableringstid, tørretid og eventuelle udgifter til håndværkere.

✅ Holdbarhed: Ligesom Conteco er cement et utrolig stærkt. Et spartlet cementgulv er derfor et holdbart og praktisk valg. Cement kan dog også revne, hvis det ikke håndteres på den rigtige måde. Derfor er det vigtigt, at et spartlet cementgulv lægges af en professionel.

Ulemper ved cementgulve

Rediger
Ulemper ved cementgulve
❌ Høj sværhedsgrad: Hvis du ikke har erfaring med cementarbejde, kan det blive en svær udfordring at etablere et flot, spartlet cementgulv. Det skal ofte slibes for at undgå slamlag, kræver det rigtige, professionelle udstyr og tager lang tid at etablere.

❌ Kan ikke repareres: Hvis man får en slagskade i et cementgulv kan gulvet knække eller revne. Skal man lave reparationer, vil man hverken kunne lave en stærk eller gangbar løsning, og revnen vil kunne ses efterfølgende.

❌ Tungt materiale: Gulve i cement er ofte meget tunge modsat Conteco, og stiller store krav til gulvets konstruktion. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at gulvet kan holde til en cementløsning. Særligt hvis du bor i en bygning med flere etager.

❌ Få designmuligheder: De fleste spartler, som benyttes til gulve, er udviklet som undergulve. Det betyder, at de er designet med henblik på at skulle danne base for andre materialer såsom klinker, træ eller vinyl. Derfor har du ikke lige så mange designmuligheder ved anlæggelse af et lakbehandlet, spartlet cementgulv til sammenligning med Conteco.

❌ Ufleksibelt materiale: Cement er et ufleksibelt materiale, der kan revne, hvis det ikke anlægges af en professionel. Det er derfor ikke egnet til alle projekter i hjemmet modsat Conteco.

❌ Tidskrævende: Modsat Contecos produkter er cementspartel et meget tidskrævende materiale at arbejde med. Et cementgulv skal typisk stå et døgn pr. mm. i tykkelse, før man kan arbejde videre. Det betyder, at det typisk vil tage mellem 5-10 dage at lave et cementgulv. Contecos gør-det-selv gulv har en etableringstid på 1-2 dage.

Cementspartel bør håndteres af professionelle

Hvis du er på udkig efter et gør-det-selv projekt er cementgulve ikke svaret, med mindre du er semi-professionel handyman, eller allerede har erfaringer med cementarbejde. Det skyldes, at anlæggelse af cementgulve kræver professionel viden og erfaring.

Det kan nemlig let gå grueligt galt, hvis man som amatør kaster dig ud i at lave sit eget cementgulv. Hvis vandet under processen kommer for hurtigt ud, er der en høj risiko for revnedannelse i cementgulvet, som ikke kan repareres efterfølgende.

Hos Conteco har vi oplevet flere gør-det-selv amatører kaste sig ud i et cementgulv ved at hælde selvnivellerende cementspartel ud på et gulv og derefter forsegle det med enten skibslak, epoxy eller lignende. Dette vil typisk give et yderst uholdbart resultat, der kræver rigtig mange kilo spartelmasse. Contecos beton er derimod det perfekte gør-det-selv produkt, der både er let at påføre og giver et eksklusivt og råt resultat.

Cement versus Conteco beton infografik

Conteco er din perfekte gør-det-selv løsning

Hvis du gerne vil stå for dit betonprojekt selv, er Conteco gør-det-selv beton nemt at bruge ligegyldig tidligere erfaringer og kendskab til materialet. Det giver dig muligheden for at opnå dine vildeste betondrømme uden uforudsete udgifter eller krav om håndværkere. Conteco er nemlig designet til, at man som gør-det-selv person kan opnå et godt resultat.

Skulle du dog stå i en situation, hvor du er i tvivl om processen, har Conteco lavet en række dybdegående instruktionsvideoer, der kan hjælpe dig i mål med dit betongulv. Dertil kan vi også sætte dig i forbindelse med en håndværker, der har erfaring med at anvende Conteco.

Du kan altså nemt og hurtigt lave det moderne og rå betongulv i dit hjem ved brug af Conteco beton uden uforudsete udgifter, dyre håndværkerregninger og tidskrævende processer. Med Conteco får du din egen gør-det-selv beton, så du helt selv kan skabe netop det betonlook, du går og drømmer om.

Cementgulv på badeværelset

Gør det selv cementgulv på badeværelset

Ser man på det klassiske New Yorker look, vil man i badeværelset ofte finde nogle store klinker eller blanke beton- eller cementlignendeoverflader. Da man gerne vil sikre sig, at overfladen er så blank som mulig, vil det oftest være den bedste løsning at etablere et poleret betongulv.

Du bør dog ikke vælge at bruge cement i badeværelset, da materialet ikke er godkendt til den slags anvendelse, hvorved løsningen bliver ulovlig.

Conteco gør det nemt at skabe et råt og eksklusivt look i dit hjem. Vores beton er ideelt til private gør-det-selv projekter såvel som professionelle renoveringer af boliger. Dets mange anvendelsesmuligheder gør Contecos beton nemt at bruge på alle overflader samt i alle rum, hvilket også gælder dit badeværelse. Derudover er der masser af fordele ved at vælge Conteco.

Conteco er nemt at bruge til gør-det-selv projekter, så er det også vådrumssikret i sammenspil med Ardex, der producerer vådrumssystemer. Som de eneste på markedet har Conteco nemlig opnået en MK-godkendelse, der medfører, at du som privatperson kan skabe det nordiske betonlook på badeværelset med Contecos gør-det-selv betonløsning.

Cementgulve er op til 10 gange tungere end Conteco

Et cementgulv skal som udgangspunkt være mellem 5-10 millimeter i tykkelse for at kunne holde. Derfor er det også en forholdsvist tung gulvtype, der ikke nødvendigvis er egnet til alle boligtyper. For eksempel vil et spartlet cementgulv på 7,5 millimeter have en vægt på cirka 10 kilo pr. m2, hvilket kræver meget af konstruktionen i etagebyggeri. Af den grund er vigtigt, at du sikrer dig, at dit hjem kan holde til at etablere et cementgulv, før du skyder projektet i gang.

Conteco har derimod kun en vægt på 1 kilo pr m2, og er derfor 10 gange lettere end et almindeligt cementgulv. Det kan påføres på næsten alle overflader og kræver ingen professionel viden eller erfaring før brug.

Blå betontrappe i hjem

Cementgulve tager lang tid at lave

Når man arbejder med cementgulve, skal de efter etablering slibes for at undgå eventuelle slamlag. Den proces kræver professionelt værktøj og masser af tålmodighed, hvis man vil opnå et flot resultat. Her er det sværere at kontrollere udtrykket i den endelige overflade til sammenligning med Conteco, hvor du let kan påvirke strukturen på dit betongulv, og bestemme om udtrykket skal være råt eller skinnende.

Et cementgulv er en meget tidskrævende løsning, da gulvet skal stå et døgn pr. millimeter i tykkelse. Oftest laves et spartlet cementgulv i 5-10 millimeters tykkelse. Derfor tager det mellem 5-10 dage at lave et cementgulv.

Contecos gør-det-selv beton tørrer væsentlig hurtigere end cementgulve. Allerede efter én time kan du påføre næste lag beton, hvilket betyder, at du kan være i mål med alt det praktiske arbejde i dit gør-det-selv projekt indenfor få timer. Allerede efter 48 timer er dit nye betongulv klar til at blive taget i brug. Det er mere end dobbelt så hurtigt, som det tager at lave et cementgulv.

Maling af cementgulve

Ønsker du, at dit cementgulv skal have en farve eller en speciel overflade, så har Contecos gør-det-selv beton et utal af muligheder. Modsat et cementgulv har Contecos produkter mange muligheder for design, og her er det kun fantasien, der sætter grænser.

Hvis du ønsker at overfladebehandle eller male et cementgulv, skal du være opmærksom på, at de fleste cementspartler ikke er skabt som en færdigbehandling. Derfor vil de fleste lakker og topbehandlinger have svært ved at få vedhæftning direkte på cementgulve.

Der vil derfor være begrænsede designmuligheder ved valg af et cementgulv. Hvis du derimod vælger Conteco, vil du nemt kunne designe dit nordiske betongulv, lige som du ønsker det. Du har blandt andet mulighed for at vælge mellem flere farver og forskellige strukturer. Conteco bliver ovenikøbet indfarvet med 100% naturpigment, hvilket er med til at bevare betonens naturlige look og smukke overflade, ligegyldigt hvilken af vores farver du vælger.

Varige skader i cementgulve

Selvom et cementgulv er robust og kan holde til meget, er det stadig skrøbeligt på nogle punkter. Hvis man får en slagskade i et cementgulv kan gulvet for eksempel knække eller revne. Disse revner kan være svære at reparere, og i de fleste tilfælde vil man efterfølgende kunne se, hvor revnen er repareret. Derudover vil det være svært at lave en stærk og holdbar løsning, hvis der først er kommet en revne i dit cementgulv. Hvis en lignende skade laves i Conteco, kan det nemt og hurtigt repareres ved hjælp af vores reparationskit og kyndig vejledning fra vores specialister.

Bestil Conteo beton i dag

Contecos beton er det perfekte gør-det-selv valg for dig, der gerne vil tilføre et råt og urbant betonlook til din bolig. Du kan benytte vores beton ligegyldigt, om du har tidligere erfaring eller ej, hvilket gør det væsentligt billigere og nemmere at bruge, end produkter hvor der skal en håndværker til at udføre arbejdet.

Er du klar til at bestille Conteco nu? Klik her og prøv vores beregner. Det eneste du skal gøre er at vælge det rum eller den overflade, du vil benytte Contecos beton på, indskrive overfladearealet og vælge den farve, der matcher dine ønsker. Herefter får du med det samme en liste over de ting, du skal bruge samt din endelige pris for projektet.

Kontakt Conteco

Har du spørgsmål til vores produkter, beregninger eller muligheder, er du altid mere end velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar på tasterne eller telefonen til at besvare alle de spørgsmål, du måtte sidde inde med. Vi er til for at føre din betondrøm ud i livet.

Du kan enten kontakte os på telefon +45 53 65 08 80 eller sende os en e-mail. Du er også velkommen til at komme forbi vores showroom, og se hvordan vores beton ser ud i virkeligheden. Du kan også lære mere om anvendelse af Conteco beton i vores introduktionsvideoer. Det er altid en god idé at se vores instruktionsvideoer og læse vores udførlige guides, inden du starter på dit gør-det-selv beton projekt, så du ender ud med det flotteste resultat.

CONTECO A/S
A.P. Møllers Allé 39A – Syd
2791 Dragør

Cvr.: 3107 0600

+45 5365 0880
info@conteco.dk

Conteco A/S – Copyright